Martin von Friis


Fritænker
Jeg er dedikeret, med en lidenskab for frihed og nytænkning. Jeg skaber værker som udfordrer konventionel kunst og design, og inspirerer betragteren til refleksion og dialog. Jeg holder meget af funktionelt design der har en eller flere funktioner.


Værker
Med en næsten grafisk æstetik præget af stringent design, lige linjer, runde former og bløde farver, udfolder mine værker en dybde af følelser og eksistentialisme og er ofte en fusion imellem design og installationskunst.

Hvert værk er et unikt udtryk for min passion for- og tro på det frie menneske, og er ikke kun visuelle oplevelser, men også invitationer til at udforske kompleksiteten i den menneskelige tilstand og samfundets struktur når kontraster mødes.


2+2=5
Min inspiration kommer fra et filosofisk udgangspunkt hvor kompleksitet bliver visuelt simplificeret. Jeg har baggrund i graffitiens verden og dansk- samt udenlandsk erhvervsliv. Jeg elsker kontraster, hylder forskelligheder, og trives generelt bedre i cirkler end kasser.

Jeg arbejder som udgangspunkt med spray, blæk og akryl maling men er aldrig kun begrænset til dette. Ligesom mine værker, er jeg ukonventionel og udfordrer normerne for hvad der er normalt og hvad der er kunst.